Denne kontrabas er min første og stadig eneste i samlingen. Og det er der god grund til for den kommer simpelhen med alt du skal bruge for at komme igang. Den lille shadow preamp er sindsyg fed, den er tilkoblet to mikrofoner, en i broen og en under gribebrættet. Det giver dig mulighed for at blende dit slap ind i den dybe bas lyd fra broen. Derudover har den diverse ekstra indstillinger, men jeg ændre sjældent på dem da den lige nu bare lyder skide godt. En virkelig fed detalje er at der er en lille kromatisk tuner i preampen, den er ikke sindsyg hurtig men den klare jobbet. Endvidere kan broen justeres i højde, så du kan indstille din action og tension til at passe dig. Strengene er fine til pizzicato og okay til slap, men efter at have sprunget A strengen har jeg besluttet at lede efter et bedre match til bassen. Alt i alt bringer den mig stor glæde uanset om jeg spiller populær musik til bryllup, blues/rockabilly på en bar eller trad jazz i et butikshjørne. Og så kan jeg se på mit publikum at de synes den er noget for sig selv!